Halsjern
Halsjern har en meget vigtig funktion idet, det er den komponent, der sidder tættest på røret. Rørene kan være meget varme, og derfor stilles der store krav til halsjernene. Først og fremmest skal de være lavet i et materiale, der kan tåle den aktuelle temperatur. Dernæst skal de være lavet robust og sikkert, da halsjern ofte sidder under en isolering, og derfor ikke kan inspiceres visuelt.
Lisega har gennem deres design formået at skabe en serie halsjern, der opfylder alle tidens krav, og som samtidig er konstrueret således, at de vejer betydeligt mindre end de tidligere design.
Som overfladebehandling kan du vælge mellem standard med primer eller varmgalvaniseret halsjern.