Regnvandshåndtering

Genbrug af regnvand

Hver dansker bruger i gennemsnit ca. 107 liter vand om dagen. Det meste af det vand, vi bruger, stammer næsten udelukkende fra grundvand, som indvindes via de mange boringer rundt om i landet. Frisk drikkevand er vigtigt til madlavningen, og når vi går i bad. Men en del af de mange liter vand, vi bruger hver dag, behøver ikke at være drikkevand.  Det er eksempelvis oplagt med genbrug af regnvand til blandt andet havevanding og toiletskyl. Tøjvaske og bilvask kan også sagtens gøres med vand, som ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet. Genbrug af regnvand til brug i tøjvasken kan samtidig gøre det muligt at spare på mængden af vaskepulver, da regnvand indeholder mindre kalk end vores drikkevand. En besparelse på vaskepulver er noget, der både gavner miljøet og udgifterne i husholdningen.

Genbrug af regnvand giver store prisbesparelser

Ved genanvendelse af regnvand formindskes vandforbruget, og mængden af grundvand forøges på samme tid. Som en yderligere fordel er der betydeligt mange penge at spare på genbrug af regnvand. Ved den rette løsning kan du halvere dit drikkevandsforbrug. En halvering af forbruget vil også stort set halvere prisen på drikkevand, som betales af de enkelte forbrugere. I Tyskland er der allerede installeret over 1,8 million anlæg til genanvendelse af regnvand.

Kom i gang med genbrug af regnvand i din husstand

Grønbech & Sønner kan levere komplette regnvandsanlæg, som kan monteres til enkelt hustande eller til større bebyggelser. Du kan også nøjes med at bestille en automatisk pumpe, som kan bruges til vanding og bilvask. Vil du vide mere om mulighederne for genanvendelse af regnvand i din husstand, i din boligforening eller måske i din virksomhed? Så kontakt os og hør mere – selvfølgelig helt uforpligtende.

Fandt du ikke hvad du søgte? Spørg os her...

Ring mig op 3326 6384